Litteraturkursus for voksne

Litteraturkursus for voksne. 

Er for dig der skriver og læser litteratur med en brændende interesse. Dig, som ønsker at vide noget om ny litteratur og tendenser. Eller dig, der bare ønsker at blive en bedre læser.

Vi læser dansk og oversat litteratur. I alle genrer. Dog med fokus på aktuel litteratur og tendenser.

Deltagere, som ønsker det, får skriveopgaver og mulighed for at præsentere egne tekster. Som holdet skal læse og give kvalificeret feedback og sparring på. Det man kalder prima vista læsning.

Omdrejningspunktet er læseoplevelsen. At formulere hvad læseoplevelsen gør ved os hver især, og hvordan vi oplever teksten og dens virkemidler. Både i forhold til tekster af etablerede forfattere og de tekster, vi producerer. 

Vi vil også kigge på nogle af de filosofiske tendenser, der præger vores tid. For at forstå den ramme, litteraturen skriver sig ud fra, og som vi kigger ind i gennem bøgerne.

Programmet vil blive endelig fastlagt ved første undervisningsgang, så vi kan læse og arbejde med de bøger og tendenser, der optager os, og som du ønsker at arbejde med. 

Varighed 100 min. i 7 uger.

Sted Lærer Dag
Kulturskolen Henrik Majlund Toft  Tirsdag kl. 18.30-20.50

Kursusstart: tirsdag d. 13. september. 

Deltagerbetaling: kr 1.145 ved 8 tilmeldte. 

Underviser:
Henrik Majlund Toft er forfatter og uddannet i litteratur, og arbejder bl.a. som oversætter og redaktør, og har undervist på bl.a. Forfatterskolen, Københavns og Aarhus Universitet, foruden at være kunstnerisk leder af Kunsthal for maritim æstetik i Grenaa.

 

Tilmeld